
Hvem er jeg?
Jeg hedder Jeanett, og jeg er 30 år. Jeg er uddannet Finansøkonom på Erhvervsakademiet i Holstebro. Jeg har læst ‘Projektstyring i praksis’ og ‘Prince2 Certificering’ ved IBA i Kolding og ‘Iværksætteri i
praksis’ ved Business College Syd. Disse tre kurser har fokus på lederskab og det “at komme frem” – hvad enten det gælder med sin egen virksomhed eller andres fremgang.
Jeg har arbejdet nogle år som salgs- og indkøbskoordinator ved et firma i Ikast. I 2016 besluttede jeg mig for, at jeg ville prøve noget nyt. Jeg flyttede tilbage til Sønderborg, og startede som vikar på et
bosted for senhjerneskadede. I slutningen af februar 2017 besluttede jeg mig for at starte op som selvstændig, da jeg kunne se, der var et behov for:
1. At ældre kan få hjælp til it-tekniske udfordringer, i og med at digitalisering fylder mere og mere.
2. At elever kan få hjælp til at komme godt igennem skoleforløbet og komme godt i gang med en ungdomsuddannelse.
3. At små- og mellemstore virksomheder kan få hjælp til at håndtere den daglige bogføring samt andre administrative opgaver, så ledelsen får frigivet tid til andre ting i og uden for virksomheden.
Min interesse for it og min pædagogiske tilgang resulterede i, at mine kollegaer søgte min hjælp til at finde løsningen på de it-tekniske udfordringer de havde. Jeg er nysgerrig efter ny viden og en
udfordring kan altid løses på en eller anden måde.
Jeg startede som lektiehjælper, da jeg boede i Holstebro. Drengen gik i folkeskolen, havde adfærdsvanskeligheder og var ordblind. Forløbet endte med en rigtig glad dreng og en masse succesoplevelser i bagagen for os begge. Mit mål er at finde frem til lige præcis den måde, som den
enkelte elev lærer bedst. Jeg er overbevist om, at lektier kan blive sjovere og nemmere, hvis man sætter sig ind i den enkelte elevs udfordringer og laver en strategi i fællesskab.
I de 4 år jeg har haft firmaet, har jeg fået endnu mere blod på tanden omkring arbejdet mellem mennesker og jeg valgte derfor i 2020, at begynde på uddannelsen til Psykoterapeut – jeg er færdig og certificeret i 2024.
Hvorfor gør jeg det her?
Bedre liv – ja, det kan man opnå på mange måder. Hvorvidt det er et skema/en kalender/et program eller en helt anden ting, så kan det lykkedes – hvis bare du er villig til at ændre det.
Struktur + planlægning = så kan du nå helt nye højder.
Jeg vil gerne hjælpe med at gøre hverdagen nemmere for dig, og når den er nemmere, er det sjovere = mere tid og energi til alt muligt andet. Jeg har gode kommunikationsevner + jeg er en god menneskekender = evnerne til at skabe solide relationer.
“Take the step”
Kontakt mig
Copyright 2019 - Bedre liv med Dixen